Bunddækkende buske
Nogle af havens dejlige buske er yderst velegnede som bunddækkende planter. Trods løvfald om efteråret, evner de funktionen, som det tæppe af blade og blomster, der får bedet til at fremstå som en helhed og ikke mindst sparer mange timers lugearbejde.
Nogle af de velegnede prydbuske.
Når man skal vælge prydbuske til bunddække, skal man overveje, hvor højt bunddækket skal være. Kranstop og gyvel er nogle af de lave typer, mens mange af de andre bunddækkere godt kan blive en meter høje. Indenfor gruppen af prydbuske har vi nogle bunddækkende roser, som er meget velegnede til bunddække. De bliver ikke så høje og blomstrer dejligt. De har bare behov for at stå meget solrigt og det er vigtigt at jorden er næsten ukrudtsfri, da det ikke er rart at luge mellem de stikkende grene. Mange vælger at lægge flis ud mellem de bunddækkende planter, hvilket er en rigtig god idé. Blot skal man sikre sig at jorden er fri for jordukrudt som skvalderkål og kvikgræs, samt huske at gøde ekstra, da træflis forbruger en del af den gødning, som var tiltænkt planterne.
Berberis buxifolia ‘Nana’ / Dværg Myrteberberis
Tæt, flad kugleformet busk, 50 cm høj, 1 m bred med små, rødbrune, læderagtige blade. Høstfarve lysende skarlagenrød. Placering i fuld sol. Nøjsom og hårdfør. Lavt busket og forgrundsplantning.
-
Berberis thunbergii ‘Atropurpurea Nana’ / Rød Dværgberberis
Mellemhøj, løvfældende busk. Blomstrer i maj måned. Små gule blomster. Trives i sol/skygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, overhængende og fuldt hårdfør planter
-
Cotoneaster dammeri ‘Coral Beauty’ / Dværgmispel
Stedsegrøn krybende busk med lange buede grene. Ca 70 cm høj Bladene er 1-2 cm og mørkegrønne. Hvide blomster. Orangerøde bær Sol – halvskygge Meget god bunddækkeplante under træer, på skråninger eller lign.
-
Cotoneaster dammeri ‘Queen of Carpet’ / Dværgmispel
Stedsegrøn plante. Bliver kun ca. 20 cm. høj. Den har en meget god dækevne, idet den sætter sideskud fra næsten hvert bladhjørne. Typen er meget rigtblomstrende. Hvide blomster i foråret og røde bær, som sidder vinteren over.
-
Cotoneaster dammeri ‘Rami’ / Dværgmispel
10-20 cm høj, 2 m bred stedsegrøn tæt krybende busk, hvidlig blomst, røde bær maj – juni sol – halvskygge. Alm. veldrænet havejord. bunddække, til fx mure, store flader, under buske, træer og med løgvækster
-
Chaenomeles / Japansk Kvæde
Lav, løvfældende busk, som bliver 1 m høj og 1,2-1,5 m bred. Blomstrer i april-maj måned. Små mørkerøde blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig næringsrig havejord. Middeltvoksende, bunddækkende og fuldt hårdfør
-
Cotoneaster horizontalis / Dværgmispel horizontalis
Halvstedsegrøn op til 0,5 m høj og meget bred busk Stive, horisontalt udbredte grene med små, næsten runde blade Ellipseformede, orangerøde frugter Sol – skygge Alm. havejord
-
Cotoneaster praecox / Dværgmispel
Lav, hurtigtvoksende løvfældende busk, indtil 1 m høj og 2 m bred Rosa blomster i maj, runde lysende røde frugter Sol – halvskygge God veldrænet havejord Velegnet til bunddække under buske, træer og på skråninger
-
Cytisus decumbens / Krybende Gyvel
Lav krybende busk. Ca. 25 cm høj, 1 m bred. Grønne grene Mørkegule blomster, rigtblomstrende Maj-juni Sol God veldrænet havejord Velegnet som bund, f.eks. mellem stedsegrønne og i stenbedet
-
Cytisus purpureus / Purpurgyvel
Fingrenet tæt busk noget overhængende. Ca. 50 cm høj og bred. Lys purpur blomst, rigtblomstrende. Maj-juni. Sol. God veldrænet havejord, gerne sandet. Velegnet som solitær og i grupper, mellem lave buske og stauder.
-
Deutzia gracilis / Stjernetop gracilis
Mellemhøj, løvfældende busk, som bliver 0,5-1 m høj og ca. 0,75 m bred. Blomstrer i maj-juni måned. Små hvide blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, opret og fuldt hårdfør busk
-
Deutzia rosea ‘Carminea’ / Stjernetop ‘Carminea’
Mellemhøj, løvfældende busk, som bliver 0,5-1 m høj og ca. 0,75 m bred. Blomstrer i maj-juni måned. Små sartrosa blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, opret og fuldt hårdfør busk
-
Diervilla sessilifolia ‘Dise’
Mellemhøj, løvfældende busk, som bliver 1 m høj og 0,9-1,2 m bred. Blomstrer i juni-juli måned. Små gule blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, overhængende og fuldt hårdfør busk
-
Euonymus fortunei ‘Emerald Gaiety’ / Krybende Benved
Lav, stedsegrøn busk, som bliver 0,5 m høj og ca. 0,75 m bred. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, bunddækkende, stedsegrøn og fuldt hårdfør busk
-
Euonymus fortunei ‘Emerald Gold’ / Krybende Benved
Lav, stedsegrøn busk, som bliver 0,5 m høj og ca. 0,75 m bred. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, bunddækkende, stedsegrøn og fuldt hårdfør busk
-
Genista lydia / Balkan-visse
Lav, løvfældende busk, som bliver 0,5 m høj og ca. 0,75 m bred. Blomstrer i maj-juni måned. Små gule blomster. Trives i fuld sol. Vokser i almindelig næringsrig havejord. Langsomtvoksende, tuedanndende og fuldt hårdfør busk
-
Hedera helix ‘Hesma’ / Småbladet Efeu
Hurtigtvoksende – klatrende ved selvhæftende grene Stedsegrønne lappede, ret små blade Sol – skygge Trives bedst i humusrig jord, er dog ikke kræsen Velegnet til mur og bunddække
-
Hedera helix ‘Hevil’ / Småbladet Efeu ‘Hevil’
Hurtigtvoksende, klatrende ved hæfterødder eller krybende. Kun på meget gamle planter. Store, stedsegrønne, lappede blade med kraftige, hvidlige tegninger. Sol – skygge.
-
Hedera helix ‘Koldinghus’ / Hvidbroget Efeu
Som Hedera helix. – blot med markant hvid kant og bladnerver.
-
Hedera hibernica ‘Hestor’ / Storbladet Efeu
Bunddækkende og krybende plante Store, stedsegrønne blade med en dybgrøn farve Meget hårdfør, dog bladsvidninger ved barfrost Velegnet både til tæppedannende bunddække og som klatreplante
Hedera hibernica ‘Hardy Cover’ / Storbladet Efeu
Udvalgt sort af Hester, – har større blade og tydligere bladnerver.
-
Hypericum calycinum / Perikon
Lav busk, 30 cm høj. Lancetformede blade med et blågrønt skær. Delvis stedsegrøn. Fryser ned i hård barfrost, men bryder fra bunden om foråret. Store guldgule blomster i juli-september. Sol – halvskygge. Alm. havejord. Bunddækkende.
-
Hypericum erectum ‘Gemo’ / Perikon ‘Gemo’
Halvkugleformet opret tætgrenet busk. Ca 1 m høj Gule blomster i mængde Juli-september Sol God veldrænet havejord Velegnet som solitær, i grupper og som lave uklippede hække
-
Mahonia aquifolium / Mahonie
Matgrønne til glinsende grønne, tornede, stedsegrønne blade. Til uklippede hække, 2 stk pr m Gule blomster i klaser. Blådugget frugt April-maj Sol – skygge Alm. havejord Velegnet til bunddække under træer og til lave uklippede hække
-
Hypericum hookerianum ‘Hidcote’ / Perikon ‘Hidcote’
Mellemhøj, løvfældende busk, som bliver 1 m høj og ca. 0,75 m bred. Blomstrer i august-september måned. 6-9 cm store gule blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig næringsrig havejord. Middeltvoksende, overhængende og fuldt hårdfør busk
-
Lonicera nitida ‘Elegant’ / Myrte-Gedeblad
Kraftig opret og udbredt elegant vækst. 1 m høj og 1,5 m bred Små stedsegrønne blade Sol – skygge Alm. havejord Velegnet til bunddække, 2 stk. pr m2, og i grupper
-
Lonicera nitida ‘Maigrun’ / Lonicera nitida ‘Maigrun’
Tæt og udbredt vækst, fingrenet op til 1 m høj. Friskgrønt og stedsegrønt. Sol – halvskygge, nøjsom, stiller ingen særlige krav. God som bunddække.
-
Lonicera pileata / Liguster-Gedeblad
Busk med flad udbredt vækst. Ca 1 m høj, 1,5 m bred Små stedsegrønne blade Sol – skyyge God veldrænet havejord Velegnet til bunddække bl.a. under lette træer og buske
-
Perovskia atriplicifolia ‘Blue Spire’ / Russisk Salvie
BLOMST:Mange blå blomster i august-september.
VÆKST:Gråligt løv,højde 1-1.5 m let og åben vækst.
BESKÆRING:Bør klippes tilbage til 15-20 cm i april
-
Potentilla / Buskpotentil
Tætgrenet busk. Egnet til uklippede hække, 2-3 stk pr. m. Ca 0,8-1 m høje og brede Mange forskellige sorter med flere farver blomster. Blomstre i Juni-oktober
Trives bedst i fuld sol, på en alm. havejord
Velegnet til lave uklippede hække og som bunddække med 3 pr m2
-
Prunus laurocerasus ‘Mount Vernon’ / Krybende kirsebærlaurbær
God bundækkeplante kan blive op til 40 cm. høj og 1 meter bred. Kompakt vækst. Mørkegrønne elliptiske stedsegrønne blade. Hvide blomster, blomstre i maj.
-
Prunus laurocerasus ‘Otto Luyken’ / Kirsebærlaurbær ‘Otto Luyken’
Lav og bred stedsegrøn busk med blanke blade. Ca 1 m høj og 2 m bred Hvide blomster i toppe, rigtblomstrende Maj Sol – skygge Bedst på næringsrig, veldrænet jord i læ Velegnet alene i grupper og som bunddække
-
Salix helvetica / Dværgpil
Lille rund, bredtvoksende krone, podet på stamme i sluthøjde med hvidfiltede unge blade og skud. Placering i sol i fugtig, ikke for tør jord. Velegnet som bundækkeplante.
-
Spiraea betulifolia / Birkebladet Spiræa
Kompakt tæt busk. Ca 0,6 m høj, 1 m bred. Rødgule høstfarver Hvide blomster i små skærme, rigtblomstrende Juni Sol – halvskygge Alm. havejord Velegnet i grupper, til bunddække og som lave uklippede hække
-
Spiraea decumbens / Krybende spiraea
God bundækkeplante. ca. 25 cm. høj og bred. Hvide blomster i juni. Placers i sol til halvskygge
-
Spiraea japonica ‘Little Princess’ / Spiræa
Tætgrenet rund kompakt busk. Ca 0,6 m høj, 1 m bred Rosalilla blomster i små skærme Juni-juli Sol Alm. havejord Velegnet i grupper og til lave uklippede hække
-
Spiraea x bumalda ‘Anthony Waterer’ / Spiræa
Tæt, halvkugleformet busk. Ca 0,75 m høj og bred Røde blomster i skærme Juli-september Sol – halvskygge Alm. havejord Velegnet til lave uklippede hække, 2-3 stk pr m, og til grupper og bunddække
-
Stephanandra incisa ‘Crispa’ / Kranstop
Busk, med lange rodslående skud. Ca 0,5 m høj, 1 m bred Hvide små blomsterskærme Juni-juli Sol – halvskygge Alm. havejord Velegnet til bunddække, 2-3 stk. pr m2, f.eks. sammen med påske- og pinseliljer
-
Symphoricarpos chenaultii ‘Hancock’
Lange, rodslående grene. 1 m høj, udbredt vækst. Lyserøde små blomster. Rødlig ærtestor frugt. Juni – oktober. Sol – skygge. Alm. havejord. Velegnet til bunddække, 2 stk pr m2, bl.a. under træer og buske.
-
Viburnum davidii / Dværgkalkved
Lav tæt stedsegrøn busk. Ca 0,5 m høj, 1 m bred Lyserøde blomster i skærme, blå frugt Juni Sol – skygge Næringsrig veldrænet jord, på beskyttet sted Velegnet som solitær og i grupper. Bladene bør beskyttes mod den skarpe forårssol
-
Weigela hybrid ‘Minuet’ / Klokkeblomst ‘Minuet’
Løvfældende moderatvoksende busk op til 40 – 50 cm høj. Mørke blade med purpur skær. Klokkeformede blomster, som er rosarøde i juni-juli måned. Vokser i sol eller halvskygge.



21. March, 2009 klokken 23:04
Hej, gyvel intereserer mig rigtig meget, og tænkte om I kunne hjælpe mig med et par ord om plantens geografiske oprindelse!?
Jeg håbet meget at I kan hjælpe mig, da jeg ikke kender finde noget i mine plantebøger eller på min lokale planteskole.
Mvh og på forhånd tusind tak for hjælpen og en spændende side!
Rasmus
22. May, 2009 klokken 21:42
Hejsa
Hvilke af bundække buskene er bedst egnet på et dige ?
Den / de skal kunne være overmand gor skvalderkål og sennegræs.
Selvfølgelig vil blomstrende buske og evt stedse grønne være dejlige.
Kan man plante den i samme dige med fordel ?
og evt hvilke er så bedst ?
mvh Sannah
28. May, 2009 klokken 09:34
Hej Sannah
Skvadderkål og senegræs er glimrende bunddækkeplanter der når de er godt etableret kan de holde rigtig mange forskellige planter nede.
Derfor bør du starte med en ren jord inden du planter eller bruge en ukrudtsdug som du planter i og luger det der måtte komme gennem af ukrudt,( det vil ikke være ret meget ).
Når du starter (som du bør) uden ukrudt kan rigtig mange planter bruges og dine valg bør så gå på højde,blomster farve,løvfældende/stedsegrøn osv.
Hvis du kikker lidt på mulighederne og finder ud af hvilket kriterier du vil vægte når du ikke skal tænke på ukrudt, kan du stille et nyt spørsmål som jeg gerne vil svare på.
Venlig hilsern
Jacob
9. June, 2009 klokken 14:47
Hej
Jeg har et bunddække fyldt med græs, blomster, mælkebøtter, blomster og meget andet.
Hvordan fjerne jeg det uønskede fra bunddækket?
VH Peter
9. June, 2009 klokken 20:22
Nu har jeg flyttet mine blomster og er i gang med at fjerne diget.
Det giver vist i det lange løb mindst arbejde.
Håber så at jeg kan holde planterne rene, der hvor jeg har flyttet dem hen.
12. June, 2009 klokken 08:11
Hej Peter
Du kan fjerne ukrudtet ved at luge det væk.
Når jorden er fri for flerårig ukrudt kan du lægge flis på så vil der kun komme ganske lidt ukrudt igennem
Venlig hilsen
Jacob
19. February, 2010 klokken 00:45
Flotte vare her på plante torvet ! Lug ukrudtet væk el. sprøjt det væk med basta,aligevel skal du være lidt forsigtig ! Du kan også næste gang .Du skal bruge bunddække planter ligge et stykke fibertex oven på jorden så ukrudtet ik kan komme op. Du skærer så små i dugen når du skal til at plante,det hele dækkes til med flis…vauola ok ingen ukrudt….
,
. . ..venligst dingartnerfinn